Vinduet er udelukkende baseret på naturmaterialer; eksempelvis er anvendt pressede træfibre og fåreuld som isoleringsmateriale. Den ”grønne profil” har været en bevidst strategi helt fra starten at vinduet ikke skulle opbygges af syntetiske og opskummede materialer.
Hvor andre arbejder med komposit, har dette en helt anden betydning hos Vipo Vinduer A/S hvor det er sammensætning af naturlige materialer der vægter højest.
”Passiv-One” overholder de skærpede krav til energimæssig ydeevne, som træder i kraft i 2020 Bygningsreglementet. Vipo Vinduer A/S satser med det nye ”Passiv-One” på såvel renovering som nybyggeri, da vinduet egner sig fortrinligt til begge typer opgaver.
I første omgang vil vinduet foreligge i en topstyret udgave men andre typer er under udvikling.
Det har været en meget stor udfordring for virksomhed af Vipo´s størrelse at udvikle ”Passiv-One”. Men de skærpede krav fra Bygningsreglementet samt stigende energipriser har tydeliggjort, at supervinduer er afgørende ved både nybyggeri og renovering. Vipo Vinduer A/S har derfor store forventninger til ”Passiv-One.
Vipo Vinduer A/S forventer at kunne sætte ”Passiv-One” i produktion efterår 2011.
Vipo Vinduer A/S er beliggende ved Vestervig ca. 35 km syd for Thisted, og er etableret i 1976. Virksomheden udvikler og fremstiller kvalitets vinduer og døre i 100 % kernetræ.
Sortimentet omfatter alt i standard vinduer og døre samt koblede og forsats elementer.